De seneste 2 år har vi rodet en del bag vores bygning på Grejsdalsvej 265.

Vi har revet de bagerste bygninger ned, der ikke længere var brugbare. Fået skilt regn og kloakvand, lavet
en ny sokkel i samme størrelse som bygningen var før, fjernet en del cementfundamenter på grunden og nu
godt i gang med at bygge opholdslokaler dvs. toilet, lille tekøkken, kontor/ opholdsstue og lager /værksted.

Alt det er skjult fint bag vores flotte fronthus fra 1927 som vi jo bevarer i samme stil som altid.

Vi har fredskov bag vores have så der er fred og ro, en skøn natur og udsigt til alt det grønne.

Her har vi vores base, og det er herfra vi arbejder.

Alle er velkommen her, til en kop kaffe eller koldt at drikke, til samtale.

Vi ønsker at være et sted hvor der er liv i døden, hvor vi tør tage de samtaler man ikke ved hvor man skal gå
hen med, omkring livets afslutning.

Vi vil aldrig blive en konkurrent til kirken, men et ekstra tilbud.

Gennem 28 år har vores erfaring vist, at kapellerne ved den lokale kirke bliver lukket mange steder.

Hvis de stadig væk er her, må de ofte ikke bruges i sommermånederne.

Jeg er af den ”gamle skole”, har været i faget mere end 30 år og ser hvad det gør ved mennesker i sorg når
vi får lov at tage del, og være med så langt man kan gå, at mærke at den døde stadig har betydning for
andre end dem selv.

Få steder bliver vi modtaget ved kapellet med flag på halv, klokkeringning og en person der tager imod os,
eks. Ved Grene kirke, Billund, Grejs og Grejsdalen.

Men da kapellerne bliver lukket eller personalepolitikken gør at man skal spare på timer, bliver det færre og
færre gange vi kan give den oplevelse. Nu står vi som bedemænd med nøgler og koder, og vi er glade for at
vi bare kan komme i kapellerne.

I Vejle er vi heldig stillet med at have Skovkapellet som et fælleskapel, hvor vi kan have vores døde godt
anbragt, og det benytter vi meget. Mod betaling.

Vi vil gerne kunne tilbyde de familier der har brug for mere tid med deres afdøde, eller der er behov for at
være hos dem flere gange, måske i flere hold uden at I skal tænke I bruger vores tid for meget.

Og vi vil spare en del kørsel med afdøde men også os selv
De personer som ikke er i folkekirken skal også være et sted

Kontakt os

Du kan let og hurtigt sende os en besked i nedenstående formular.